Nu kan du se 170 års luftforurening i København: Revolutionerende metode synliggør en foruroligende miljøhistorie

De kalder det for den usynlige dræber. Men nu har britiske forskere ved hjælp af farverige »luftkvalitetsstriber« synliggjort over 170 års sundhedsskadelig luftforurening i ikke færre end 176 storbyer kloden rundt. København er én af dem, og forskernes illustration af partikelforureningen gennem den danske hovedstads historie siden industritidens begyndelse afslører en ubehagelig sandhed: Fra slutningen af 1950erne til ind i 1990erne trak københavnerne luft ned i lungerne, der var omtrent dobbelt så farlig og sundhedsskadelig som i dag. Hvilket fik konsekvenser. »I dag er luftforurening årsag til omkring 4.000 for tidlige dødsfald i Danmark om året. Mit gæt vil være, at tallet i 70erne og 80erne var omtrent dobbelt så højt,« lyder vurderingen fra professor i miljømedicin ved Københavns Universitet Steffen Loft. Han tilføjer, at »stort set ingen talte om det dengang«. Men det ændrede sig – især med den svovlholdige syreregn, der dengang tog livet af utallige træer, samt med støt stigende folkelig bevidsthed om sundhedsrisikoen ved mørke sodskyer, der væltede ud af kulkraftværkers skorstene og bilers udstødningsrør. I 1990 indførte Danmark som det første land i det daværende EF lovkrav om katalysatorer, der renser bilers udstødningsluft. I 1994 forsvandt stærkt sundhedsfarlig bly i benzin fuldstændig fra landets tankstationer, og nogenlunde samtidig begyndte man på landets kulkraftværker at rense røgen, før den lagde sig som en svovlholdig dyne over dele af nationen. København i Europas elite Resultatet er i høj grad synligt på Københavns luftkvalitetsstribe. Som stribernes ophavsmand, atmosfæreforskeren Jim McQuaid fra universitetet i Leeds i Storbritannien, siger til Berlingske: »København er i dag et godt sted at trække vejret. Det er ikke helt på niveau med for eksempel Wellington i New Zealand, men København ligger helt klart i den bedre ende blandt Europas storbyer.« Jim McQuaid blev inspireret til at skabe forureningsstriberne, da han bemærkede, hvor stor gennemslagskraft den parallelle »varmestribe« har fået kloden rundt. Det er en grafik, som den britiske klimaforsker Ed Hawkins udviklede i 2016 for at visualisere den globale opvarmning siden 1850. På striben repræsenterer en tynd, lodret søjle et enkelt år – med gennemsnitligt kølige år aftegnet i nuancer af blå og varme år i nuancer af rød. De seneste år er blodrøde på den berømte stribe. De nye luftkvalitetsstriber illustrerer i stedet årlige ændringer i luftens koncentration af sundhedsskadelige småpartikler på under to en halv mikrometer siden 1850 – fra lys og »meget god« luftkvalitet til mørke farver og »ekstremt dårlig« luftkvalitet. Luftkvaliteten før satellitalderen og de direkte luftmålingers indtog er blandt andet beregnet ved hjælp af data om fossile afbrændinger i de enkelte byer gennem tiderne. Tilsammen tegner de 176 luftkvalitetsstriber fra storbyer på samtlige kontinenter (minus Antarktis) et billede af historiske omvæltninger – af blandt andet krig, kriser og økonomisk vækst. Eksempelvis kan man i talrige byer, også i København, forholdsvis tydeligt se et fald i udledningerne omkring 2020-2021 – et tegn på, at coronapandemiens nedlukninger satte samfundsmotoren i tomgang med væsentlig renere luft til følge. På samme måde førte brændstofmangel og armod under Anden Verdenskrig til mindre partikelbefængt luft i mange europæiske storbyer. Som brite er det naturligt, at Jim McQuaid har særlig fokus på London. »I London skulle et stort antal mennesker dø, før der blev indført lovkrav om renere luft,« forklarer han og henviser til den berygtede »dræbertåge« eller smog, som efter nutidens estimater tog livet af omkring 12.000 mennesker i den britiske hovedstad i december 1952. Dengang eksporterede briterne store mængder kvalitetskul for at betale af på krigsgælden. Man stod dermed tilbage med billig koks og brunkul, som udledte enorme mængder svovl fra kraftværker, fabrikker og boliger – med det resultat, at en »ærtesuppe« af livsfarlige småpartikler lagde sig som en dyne over millionbyen under en række særlig kølige og vindstille dage. Tågen var så tæt, at fodgængere i nogle tilfælde ikke kunne skimte deres egne sko, og flere biografer måtte lukke, fordi publikum ikke kunne se lærredet. I dag er luftkvaliteten i London næsten på højde med København. Men i adskillige andre storbyer er det gået den stik modsatte vej. Et skræmmeeksempel er den indiske hovedstad, Delhi, der med sine næsten 30 millioner indbyggere er en af verdens største og hurtigst voksende byer. Her er forureningen røget gennem taget og har næsten hvert år siden årtusindskiftet befundet sig oppe i det ildrøde og livsforkortende område med »ekstremt dårlig« luftkvalitet. Jim McQuaid forventer dog, at luftkvaliteten i løbet af forholdsvis få år vil blive forbedret i Delhi som følge af Indiens økonomiske vækst. »Jo rigere et land er, desto større er sandsynligheden for, at regeringen vil forsøge at forbedre luftkvaliteten og dermed befolkningens sundhedstilstand,« forklarer han og henviser til Kinas hovedstad, Beijing. Her er luften blevet langt mindre usund at indånde i de senere år, blandt andet som følge af et hastigt voksende antal elbiler og elmotorcykler og på grund af rensning af røg fra kulkraftværker. Ifølge den britiske miljøforsker blev det hele på mange måder udløst af OL i Beijing i 2008, hvor den kinesiske metropol skulle tage sig bedst muligt ud i verdens øjne. Usund luft fra Canada Det er imidlertid stort set umuligt helt at eliminere luftforurening. Selvom København i morgen skulle indstille alle afbrændinger af fossile brændstoffer og biomasse, ville hovedstadens gennemsnitlige koncentration af småpartikler end ikke blive halveret, anslår Steffen Loft. Forklaringen er, at størsteparten af partikelforureningen over Danmark så at sige importeres hertil med vinden – især fra Øst- og Centraleuropas fabrikker, biler, landbrug og kulkraftværker. Jim McQuaid peger også på, at fint sand fra Sahara i ekstreme tilfælde kan blæse helt op til det nordlige Skandinavien, og han forklarer, at en væsentlig del af den opsigtsvækkende høje koncentration af småpartikler i luften i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, skyldes ørkensand i luften. På samme måde blev luftkvaliteten i det nordlige England og Skotland – samt i Danmark – for mindre end to uger siden målbart forringet som følge af bittesmå sodpartikler, der havde rejst hele vejen over Nordatlanten fra omfattende skovbrande i Canada. Endelig er der i disse dage let forhøjede værdier af svovldioxid i luften over dele af Nordeuropa. Det stammer fra det igangværende vulkanudbrud i Island. Dermed er der næppe udsigt til, at luftkvaliteten i København i de nærmeste år stryger helt ned på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalede grænseværdi for fine partikler. Til gengæld kan vi trøste os med, at kun få af verdens hovedstæder kan prale af så ren luft, herunder Wellington, Reykjavik og – på en god dag – Stockholm. https://www.berlingske.dk/videnskab/nu-kan-du-se-170-aars-luftforurening-i-koebenhavn-revolutionerende